Tre instinkter
Hver af de ni typer i enneagrammet er præget af tre instinkter:
De tre instinkter
- Den praktisk anlagte er
god til at planlægge og organisere. Du er god til at tage
vare på din økonomi, sørge for mad i køleskabet, rent tøj i
skabene, en ordentlig bolig etc.
|
- Den sociale og udadvendte,
har som regel en stor omgangskreds.
Brænder det på, er du typen, der lader op ved at kontakte
venner, familie, kolleger og alverdens sociale netværk.
|
- Den intime har få og særdeles
gode venner, fordi nære og intime forhold betyder alverden. Kommer du i krise, kan du glemme praktiske gøremål og
vil være optaget af nære forhold.
|
Det sociale instinkt
Hvis du er blind på det sociale instinkt, kan det eksempelvis
betyde, at du
- Ikke finder det vigtigt at have en stor omgangskreds - du vil
være mindre tilbøjelig til at indgå i netværk og sociale
sammenhænge med kolleger og andre.
- At du har svært ved at opfatte dig som en del af en gruppe - du
føler dig måske ligefrem udenfor grupper, som du gerne vil være
del af.
- Du vil have problemer med at huske andres mærkedage.
- Du er ikke sammen med andre uden at have en konkrete grund til
det. At være sammen med andre bare for hyggens skyld, er ikke lige
dig.
- Du ringer sjældent til andre for at få deres hjælp.
Vil du udvikle dit sociale instinkt kan du med fordel gøre
følgende:
- Øv dig i at ringe andre op bare for at tale med dem - uden
nødvendigvis at have anden eller mere konkret grund til at kontakte
dem.
- Træn smalltalk. Gå til receptioner. Tal med folk du ikke rigtig
kender.
- Lad være med at spekulere på, hvad andre tænker og mener om dig
og øv dig i at stole på, at de vil være sammen med dig uden anden
grund, end at det er rart at være sammen med dig.
- Fortæl folk om dig selv og dit privatliv - dine personlige
drømme, mål, udfordringer, oplevelser og slåskampe.
Typerne og instinkterne
Hvordan du udfolder dit instinkt, vil afhænge af, hvilken type du er
i enneagrammet. Ligesom dit primære instinkt også har afgørende
indflydelse på, hvordan du udfolder din enneagramtypes behov.
Der er med andre ord stor forskel på en etter med et praktisk, socialt
eller intimt instinkt. Derfor kan det for mange være en hjælp at finde
sit instinkt før man finder sin grundlæggende type.
En 1'er med et socialt instinkt vil være optaget
af, om de sociale forhold fungerer, som de skal.
En 2'er med et socialt instinkt er - selvfølgelig -
den to'er, der er mest optaget af andres behov og måske nærmest ude af
stand til at mærke sine egne.
En 3'er med et socialt instinkt kan være optaget af
at have de rigtige venner - og at at blive anerkendt af de rigtige
venner.
En 4'er med et socialt instinkt vil være optaget af
et have specielle venner. Måske en kreativ, kunstnerisk omgangskreds.
En 5'er med et socialt instinkt vil være optaget af
at imponere de rigtige med sin viden - eller af slet og ret af af omgås
mennesker med særlige og specielle interesser.
En 6'er med et socialt instinkt er optaget at have
en omgangskreds, der bidrager til at skabe tryghed. Denne type er
eksempelvis oplagt som medlem af diverse støtte- og
selvhjælpsgrupper.
En 7'er med et socialt instinkt kan være den
promiskuøse og evigt flakkende don juan med masser af overfladiske
bekendtskaber, men få - om nogen - nære relationer.
En 8'er med et socialt instinkt kan være
tilbøjelige til at teste dem, de engagerer sig i. De omgiver sig gerne
med venner, der accepterer 8'eren som vedkommende er og vil til gengæld
gør alt for deres venner.
En 9'er med et socialt instinkt stiller sjældent
store krav til sine omgivelser. Det vil ganske enkelt være for
krævende og gøre 9'eren bange for at støde nogen fra sig.
|

Læs mere om instinkterne hos The Enneagram Institute
|